For flere oplysninger kontakt administratoren
JyllandsAkvariet/Rikke Hartvig
Tlf.: 27 51 71 57
Mail: havn@jyllandsakvariet.dk
Gæstesejlere
Nordre Inderhavn anses som en gæstehavn, hvorfor pladserne ikke er nummererede, og fastliggende fartøjer ikke har faste pladser. Gæstende fartøjer må benytte ledige pladser
ved ankomst.
Eneste undtagelse til denne regel gælder for turbåde, der har faste pladser til på- og aflæsning af gæster.
Såfremt Nordre Inderhavn er fyldt op ved ankomst, kan næste bassin, jf. aftale med Thyborøn Havn, benyttes. Fartøjer skal dog, så snart det er muligt, flytte båden til Nordre Inderhavn. Havnefogeden og Thyborøn Havnevagten forbeholder sig retten til at bede fartøjer flyttet til en anden plads ved anvisning.
Anmeldelse
Thyborøn Havn er en Schengen-havn. Alle fartøjer, der ankommer fra en havn udenfor
Schengen-samarbejdet, skal melde deres ankomst til havnefogeden.
Kontrollen varetages af Holstebro Politikreds via døgn-vagthavende på Holstebro
Politigård på tlf. 9610 1448.
Betaling
I Thyborøn Nordre Inderhavn skal gæstende lystfartøjer betale havnepenge i betalingsautomaten i Den Røde Hal straks ved ankomst. Automaten tilgås via døren under ’info’-skilt. Fartøjer med fast plads i Nordre Inderhavn opkræves betaling for pladsen én gang årligt.
Besejling
Den henvises til Den Danske Havnelods og søkort nr. 108 Limfjorden.
Hastighedsbegrænsninger, sat af Thyborøn Havn eller dansk lovgivning, skal overholdes
på hele havnens område.
Angivne vanddybder er altid vejledende og kan variere afhængig af forskellige
vindretninger med efterfølgende ændringer i vanddybden.
Affaldshåndtering
Dagrenovation afleveres i poser i opstillede skraldespande ved Den Røde Hal (ved ’info’). Affald og andre genstande må ikke kastes i havnen, men skal sorteres og deponeres forsvarligt.
Genstande, grej og affald må ikke efterlades på kajen.
Der henvises i øvrigt til Thyborøn Havns affaldssorteringsplan på www.thyboronport.dk.